HOVEDSPONSOR OG 1. PRÆMIESPONSOR FOR MLF’s ØRREDDAGE 2017

2. – 8. PRÆMIESPONSORER :

HOVEDSPONSOR:

maj 222016
 

Morsø Lystfiskerforening afholdt søndag den 22.maj den årlige hornfiskekonkurrence, hvor alle kunne deltage. Nogle mødte op i klublokalerne i Frøslev til morgenkaffe klokken syv, mens andre startede ved fjorden. Vejret var meget bedre end lovet ifølge udsigten. Faktisk helt fine hornfiskeforhold. Let vind, spredt solskin og normal vandstand.

Omkring 30 deltagere havde valgt at bruge denne søndag ved fjorden med gode chancer for at fange hornfisk og måske lande en, der kunne indbringe en af de tre præmier, der var på højkant. Ja, faktisk var der fire. Den sidste til dagens største havørred hvis en sådan kom på land.

Der var masser af aktivitet i vandet allerede fra morgenstunden. Hornfiskene var aktive og i hugget. Der var hornfisk til alle og en af foreningens nye medlemmer, fangede i øvrigt sin allerførste fisk på flue. Hen på eftermiddagen ebbede bidelysten dog noget ud, men det passede jo fint, da indvejningen sluttede klokken 15.00.

Klokken 15.15 var der præmieoverrækkelse efter at de indvejede hornfisk var blevet vejet og målt. En del af de hornfisk der var landet og genudsat var forholdsvis små. Ingen havde havørred med til indvejning.

De tre største hornfisk og de glade vindere af gavekort blev således fordelt;

  1. 505 gram og 69 cm fanget på flue af Susanne Worm
  2. 440 gram og 73 cm fanget på blink monteret med silketråd af Bjørn Nielsen
  3. 430 gram og 72 cm fanget på kystwobler af Torben Pedersen

Morsø Lystfiskerforening takker for god opbakning.

Knæk & Bræk

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)