HOVEDSPONSOR OG 1. PRÆMIESPONSOR FOR MLF’s ØRREDDAGE 2017

2. – 8. PRÆMIESPONSORER :

HOVEDSPONSOR:

mar 052017
 
MLF

Foreningsnyt  januar 2017

 pdf_32x32  udskriftsvenlig udgave

MLF

Foreningsnyt januar 2017

Velkommen til den nye sæson i Morsø Lystfiskerforening.

Kontingent

Der vedlægges girokort til indbetaling af kontingent for 2017
Betalingsfristen er 23.02.2017. Der henstilles til, at betaling foretages rettidigt, da der skal ske indberetning til Danmarks Sportsfiskerforbund i februar måned. Såfremt indbetaling ikke er modtaget rettidigt, slettes medlemskabet. Herudover skal medlemmerne betale medlemskontingentet via det vedlagte girokort på posthuset eller via netbank. Kontingent er som vedtaget på sidste års generalforsamling kr. 500,- for seniorer og kr. 250,- for juniorer (u/18 år). Såfremt der er spørgsmål til kontingent, adresseændring mv. bedes I kontakte kassereren (gerne pr. mail)

Generalforsamling

Morsø Lystfiskerforening afholder generalforsamling torsdag d. 23. februar 2017 kl. 19.00 i klublokalerne på Frøslev gamle skole, Elsøvej 240, 7900 Nykøbing (første dør til højre umiddelbart efter hovedindgangen. Herefter er det op ad trappen og døren ind til venstre.)

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Kassererens beretning.
4. Valg af bestyrelsesmedlemmer
På valg er:
– Susanne Worm
– Dirk Damsgaard
5. Valg af suppleanter. Vagn Riis er på valg.
6. Valg af revisor. Aksel Nielsen og Thyge Larsen er på valg.
7. Indkomne forslag.
8. Eventuelt.
9. Indkomne forslag til behandling under pkt. 7, skal jf. vedtægterne være bestyrelsen i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen.

Under eventuelt uddeles præmier mv. for størst fangede fisk i arterne ørred – gedde – torsk. Fiskene skal være fanget på foreningsture, ved foreningens fiskevand eller kysten ved Limfjorden. Tilmelding af fisk, der ikke ”optræder” på foreningens hjemmeside, skal foretages senest 5 dage før til Niels Larsen på tlf. 97 74 18 26 eller mlf@morslf.dk . Der uddeles ligeledes en præmie for bedste foto og videoklip indsendt til www. Morslf.dk i 2016.
Billeder og videoklip skal have indgået i en fangstrapport eller en beretning under siden: På Fisketur. Foreningen er vært ved et mindre traktement. Efter generalforsamlingen diskuteres forårets aktiviteter.
Mvh. Bestyrelsen

Program for foråret 2017:
Vi fortsætter med at have klubaften hver torsdag aften kl. 19.00 – 22.00 Forårssæsonen står for døren, og det er tid til at planlægge fiskeriet de næste måneder frem. Morsø Lystfiskerforening kan igen i år tilbyde et varieret program med spændende ture og arrangementer. Disse forløber som flg.:

Klubaftner:
Disse foregår om torsdagen på Elsøvej 240 i Frøslev, 1. sal fra kl. 19 til ca. 22. Kom og oplev det sociale samvær med dine medfiskere i MLF over en kop kaffe og et stykke kage. Gode lystfiskerhistorier, tips og råd skifter hyppigt bordside her. Herudover er der rig mulighed for de sædvanlige aktiviteter såsom: fluebinding, blinkstøbning, lave spinnere og woblere, fangstnet bygning, introduktion til fluefiskeri (de basale og nødvendigste kasteteknikker afprøves og tilegnes så vidt muligt hos juniorerne, men også seniorer er velkomne), fiskens standplads, føde og biologi (generelt) mm.

Torsdag d. 23. februar
Generalforsamling. Se vedlagte program.

Søndag d. 26. marts
Kystcup – kun for medlemmer af MLF. Mød op søndag d. 26.marts med start i klublokalerne, hvor der bydes på rundstykker, kaffe og en lille skarp til at sætte lidt gang i det. Mødetidspunkt: kl. 07.00 Kaffe og rundstykker. Afgang fra klubhuset: kl. 08.00 Indvejning: kl. 15.00, hvor der bydes på kaffe og kage. Præmie: Præmier til de 3 største! Pris for deltagelse: 75 kr. for seniorer, 25 kr. for juniorer Tilmelding: Til formanden personligt eller på tlf. 97 74 18 26, mlf@morslf.dk senest torsdag d. 23. marts kl. 20.00

Weekenden d. 01. og 02. april:
Thylands Lystfiskerforening afholder i denne weekend Thy Cup. Vi håber på stor deltagelse fra Morsø Lystfiskerforenings medlemmer. Se nærmere på hjemmesiden www.morslf.dk , når det endelige program er færdigt eller på www.thylf.dk

Torsdag d. 20. april:
Fælles junior og seniortur – aften fiskeri på kysten. Vi tager på kysten efter forårets blanke havørreder og evt. hornfisk.
Mødetidspunkt: kl. 18.00 i klubhuset. Afslutning: På fiskepladsen, hvis vejret tillader det, hvor der bydes på varme hveder. Husk kaffen! NB!! For de medlemmer, der ikke vil med, er der ingen klubaften denne torsdag!
Tilmelding: Til Hans Jørgen Nørgaard på tlf. 21 46 81 69, hjnorgaard@hotmail.com senest d.20 april kl. 18.00

Torsdag d. 18. maj
Vi bruger aftenen på fluekast. Husk fluestang. Boldbanen ved siden af skolen ligger græs til. Der vil være øvede fluekastere til stede.

Søndag d.21. maj
Hornfiskedag. Foreningen afholder åben hornfiskekonkurrence, hvor alle kan deltage. Fiskeriet må starte kl. 07.00. Evt. mødested: klubhuset kl. 07.00 Tilmelding: Klubhuset mellem kl. 07.00 – 07.30. Hos Morsø Låseservice i Nykøbing eller Jagt & Fiskeri i Ørding senest lørdag d. 20. maj kl. 12.00.
Pris: Seniorer: 60 kr. Juniorer 30 kr. Indvejning: Senest kl. 15.00 i klubhuset. Præmieoverrækkelse: kl. 15.15 Der vil være præmie til de 3 største hornfisk – samt til den største havørred.

Torsdag d. 01. juni:
Sidste klubaften.

Lørdag d. 10. juni:
Konetur til Hanstholm. Mødested ved Frøslev Gamle skole kl.14.00. Tag din bedre halvdel med 😉 Vi griller vores aftensmad deroppe. Af hensyn til maden er tilmelding nødvendig. Til melding til Niels Larsen på tlf. 97741826 senest torsdag d.08. juni kl. 20.00

Torsdag d. 03. august 2017
– Første klubaften efter sommerpausen.

Vel mødt!

Der vil sandsynligvis blive arrangeret yderligere ture i løbet af året på klubaftnerne. Disse vil også blive slået op på www.morslf.dk

Er der nogen, der måtte ligge inde med nogle gode idéer til aktiviteter eller ture, er de meget velkomne til at kontakte bestyrelsen herom.

NB: Foreningen tilbyder de kendte og velfangende ”Limfjordsdræbere” Salty Pink & Pearl i 12 gram til en styk pris på 35,- Kan bestilles hos Niels Larsen på 97 74 18 26. FØRST TIL MØLLE! Der er ca. 80 stk på lager.

Knæk & Bræk

Bestyrelsen, MORSØ LYSTFISKERFORENING – MLF

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)