HOVEDSPONSOR OG 1. PRÆMIESPONSOR FOR MLF’s ØRREDDAGE 2017

2. – 8. PRÆMIESPONSORER :

HOVEDSPONSOR:

mar 292017
 

Intern konkurrence 26. marts 2017

Traditionen tro mødtes vi i klublokalerne til morgenkaffe og rundstykker. Efter en times tid med hyggesnak om fisk, pladser, rav og meget andet kørte deltagerne ud til forskellige steder på øen. Vejret var nogenlunde med let sydvestlig vind men noget lavvandet.

Omkring middagstid mødtes flere af deltagerne tilfældigt samme sted. Der blev fanget fisk og der var også en del fisk, der fulgte blink eller flue helt til land uden at hugge rigtig. Men der havde stort set været fisk på de fleste pladser, der var blevet besøgt.

Mødetidspunkt for indvejning og afslutning med kaffe og kage var klokken 15 i klublokalerne i Frøslev. Der var fanget en del fisk, men det var hovedsagelig undermålere. Foreningens nyeste medlem Kasper Iversen havde sin allerførste havørred med til indvejning. Den var lige over målet 41cm og 600g og det var en stolt lystfisker, der i øvrigt også deltog på en foreningstur for første gang. Han kunne her med indtage anden pladsen. Susanne Worm havde også en havørred med. Den var ti centimeter større og dermed dagens største på 51 cm og 1300g.

Tak til alle for en hyggelig dag.

Morsø Lystfiskerforening

 

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)