<< Tilbage                    Fangstrapporter 2006  
Dato:22.nov. 06 Art:  havørred Cm: 57 Vægt:  1,7 Agn: blink Område: Nordmors
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Har været på fiskeri hele dagen og prøvet 4 pladser. Det var først på plads nr. 3, der kom fisk på land. Blank slank vinterørred på 57 cm. og 1,7 kg. Derudover blev det til en undermåler
Hilsen
Ole Sørensen
(Klik på billedet for stort billede)
Dato:22. nov.06 kl. 08.30 Art:  havørred Cm: 52 Vægt:  ? Agn: blink Område: Nordmors
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Efter et kvarters fiskeri var der en fisk, der fulgte efter blinket ca. et par meter .Jeg lavede så et lille spinnestop .Det fik den til at hugge kun 3 meter fra land. Det blev en kort og hidsig fight med mig som vinder. Et par minutter efter havde jeg en på af nogenlunde samme størrelse. Denne gang var det ørreden, der vandt. Jeg fiskede ca. en 1½ time mere - blot med to efterfølgere.
Billede af fisk og lus.
Hilsen
Kaj Ove Sørensen
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
Dato: 20. nov.06
Eftermiddag
Art: 7 havørreder Cm: 6 stk. 35-39 cm + 1stk. 50 cm. Vægt:  ??? Agn: blink Område: Vestmors
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
6 stk. undermålere 35-39 cm. 1 stk. farvet han-fisk på ca. 50 cm - Alle genudsat.
Trods 14 m/sek. ,heldigvis medvind, var der masser af fisk. Mange gange havde jeg både 3-4-5 fisk med ind og vende. Et par gode timer med frisk vind.
Hilsen
Niels H. Larsen
 
Dato: 19.nov. 06 Art:  havørred Cm: 58.5 Vægt:  1,649 kg Agn: wobler Område: Sydmors
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Mig og min far var taget til Syd Mors for at fiske. Da vi kom derned, trak vi i vores waders. Jeg var selvfølgelig hurtigst. Jeg startede lige neden for. Min far gik længere hen ad, men der var ingen ting. Jeg gik ca. 50 meter længere hen. Så tog jeg 10-15 kast. Pludselig mærkede jeg et stort hug. Det var ligesom bundbid. Efter 20 minutters fight kom den på land. Der lå 1649 gram og 58.5 cm sølvtøj. Vi så ikke mere den dag.
Hilsen

Nicolaj Thisted
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
Dato: 19.nov. 06 Art:  havørreder Cm: 52,43,41 Vægt:  ??? Agn: blink Område: Sydmors
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Fangede i alt 8 stk. havørreder. Alle blanke undtagen en .Tre holdt målet resten fik selvfølgelig friheden igen. Agnen var blink.
Hilsen
Claus Andersen
(Klik på billedet for stort billede)
Dato: 18.nov.06 Art:  havørred Cm: 55 Vægt:  ? Agn: blink Område: Sydmors
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Var på en hurtig fisketur, som gav en flot havørred på 55 cm. Det var dog en farvet hunfisk, og blev derfor genudsat igen. Jeg mistede desuden 2 undermålere, og havde et hug mere. Alt i alt en god tur der varede ca. en time.
Hilsen
Ole Sørensen
Dato: 8. & 11. nov. 2006 Art:  6 havørreder Cm: 61, 45, 2 på målet og 2 under. Vægt:  2,3 kg (61cm) Agn: Djurs-wobler 12 gr. & stripper 10 gr. Område: Nordmors & Østmors
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
2 lidt forsinkede fangstrapporter:

Onsdag den 8/11: farvet havørred på 61 cm. 2,3 kg., samt 1 blank fisk på 45 cm. Derudover mistede jeg yderligere en p.g.a. defekt hjul. Alle 3 fisk huggede næsten ude i enden af kastet.
Fangststed: Nordmors, 3. plads den dag. De 2 øvrige steder så jeg ingen fisk. Agn: Djurs-wobbler 12 gr.

Fredag den 10/11: 2 undermålere + 2 på målet, alle blanke og igen langt ude i kastet.
Fangststed: Østmors. Agn: Stripper 10gr.

Hilsen Vagn Riis-Jensen
Dato:10.nov. 06 Art:  3 havørreder Cm: knap 40 Vægt:  ??? Agn: Hvid stripper Område: Nordmors
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
 
Var afsted i godt 1 time. Det blev til 3 fisk på knap 40 cm - alle genudsat. Fiskene blev hurtigt fotograferet i vandkanten inden de fik friheden igen. Herudover så jeg 3 fisk springe fri af vandet, 3 fisk i overfalden og havde 2 følgere med helt ind til stangspidsen. Jeg tror, at alle fisk var grøndlændere på omkring målet. God kort lille tur....på trods af, at der heller ikke kom frisk fisk i fryseren denne gang.
K&B
Michael Larsen
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for Videoklip)

 

Dato:29. okt. 06 Art: Havørreder Cm: 52 & 46 Vægt: 1,5 & 1,1kg Agn: Blink Område: Nordmors
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Hej igen, så var heldet der igen..
Søndag morgen 29-10-06 fangede jeg 2 pæne ørreder..
46 cm 1.100 g
52 cm 1.500 g
Begge 2 er fanget på blink. De er fanget oppe ved Nordmors.
Begge huggede inde på meget lavt vand. Udover de 2 her tog jeg et par stykker under mål.....
Der var mange store ørreder, der sprang. En rigtig go fisketur var det.....

MVH Klaus N. T.......
(Klik på billedet for stort billede)
Dato: 5. & 7. oktober Art: havørreder Cm:  61 & 52 Vægt:  2,3 kg. & 1,3 kg. Agn:  ? Område: Øst Mors
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Hej med jer. Torsdag aften fangede jeg en pæn ørred på 61 cm 2300 g. Lørdag morgen en på 52 cm 1300 g. Fangst sted Øst Mors.....
MVH
Klaus Nordborg Thøgersen
Skibstedvej 13, Flade
Dato:17. sep. 06 Art: havørred Cm:  52 Vægt:  ? kg Agn:  Blink Område: Nord Thy
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Fisken huggede over lavt vand. Den havde 4 kutlinger og en ålekvabbe i maven. I må nøjes med et billede taget hjemme i haven, da min papfar selvfølgelig skulle låne mit kamera i dag - typisk.

K&B

Simon R. Leth

 
(Klik på billedet for stort billede)
Dato: 13.sep. 06 Art: havørred Cm:  77 Vægt:  5,3 kg Agn: Wobler Område: Nord Mors
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Begynder held !!!!!!!!!!!!!!!!!
Jørgen Tværgård har ikke fisket mere end en enkelt sæson efter havørreder på kysten. Det var ikke blevet til det helt store - et par enkelte undermåler, indtil
denne dag i september, hvor Jørgen Tværgård og John Svendningsen tog på fælles tur til kysten på Nordmors. Vejret var ikke godt. 23 grader høj solskin og ikke meget vand, men hvad gør det, hvis man tror på det.
Efter få kast sker det, at Jørgen Tværgård rammer bunden - tror han, men efter en kort og hidsig fight, hvor John flere gange hjælper med gode råd, og stiller lidt på bremsen, får de ved fælles hjælp fisken på land.
Havørred han på 77 cm og 5,3 kg. Tillykke til Jørgen Tværgård. Jeg er sikker på, at han er klar til vores Ørrededage.
Vh.
Niels H. Larsen
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
 
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
Dato: 14.aug. 06 Art: 3 havørreder Cm: 55+54+51 Vægt:  1,600+1,554 + 1,255 kg Agn: Spinner mepps 3 +Juletræet GTI Område: SydMors
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Mandag den 14. august skulle det prøves, om der var kommet gang i efterårs fiskeriet. Turen gik til Sydmors, hvor slaget skulle stå. Efter en halv times fiskeri var der fisk. Det viste sig at være en havørred, som havde hugget på et juletræ GTI, der er en typisk vinterflue, men det vidste den ikke. Det blev ikke til flere fisk til mig den aften. Det var en god start på efterårs fiskeriet. Fisken (1,554 kg) huggede ca. kl. 20.00
K&B
Hans Jørgen Nørgaard

En god aften på kysten sammen med Hans og Michael.
Fik de første to havørreder her i sensommeren - en kanon start på sæsonen. Sjovt nok så vi ingen fisk i overfladen , men det viste sig, at der var masser af liv under vandet. Foruden de to fisk på land mistede jeg en på samme størrelse, og havde to andre efter. Fiskene huggede henv. kl. ca. 20.30 og 21.00
K&B
Niels H. Larsen
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
Dato:11.aug. 06    Art: Bækørred+havørred Cm: 55+45 Vægt:  ca. 2 kg og godt 1 kg. Agn: Spinner mepps 3 Område: Bromølle Å
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:

Fik 2 pæne ørreder denne dejlige sensommer aften ved 21-tiden.
Vh.
Niels H. Larsen

 

(Klik på billedet for stort billede)

Dato: 14.juli 06    Art: havørred Cm: 46 Vægt:  ? Agn: Spinner Område: Omme Å 
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:

1. præmien fra MLF's ørreddage 2005, der var et ophold ved Skjern Å systemet, gav denne fine fangst til Jesper Pedersen. Fisken huggede kl. ca. 21.00


 
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
Dato: juni 06 Art: Havørred Cm: ??? Vægt:    3,5 kg Agn: flue Område:  Pomle Rende 
                  på Møn
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
 
Her er et par stemningsbilleder fra Møn, nærmere bestemt Pomle Rende, som er en af mine gode pladser. Fisken er på 3,5 kg og fra juni.
Hilsen

Lars Ligaard

 

(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
Dato: 11. juni 06 Art: bækørred Cm: 55   Vægt:    ca. 1,9kg
          (håndvægt)
Agn: Tørflue Europea str. 16 Område: Ansager Å 
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
 Turen gik til Ansager å. Som hører til Varde å systemet og ligger mellem Grindsted og Varde. Inden jeg gik i gang, fik jeg en snak med en af de lokale. Han sagde, at der var store bækørreder i åen. Og det vil jeg give han ret i. Fisken er taget på en klassik standplads for bækørreder. Jeg så at den var oppe og nappe efter noget. Først troede jeg, at det var en lille fisk som tog fluen, men jeg blev hurtig klar over, at det var en, der havde en pæn størrelse.

Knæk & bræk

Hans Jørgen Nørgaard

(Klik på billedet for stort billede)

Dato: 13.maj 06 Art: 15 hornfisk Cm: 60-65   Vægt:    ???? Agn: sild og blink Område: Syd Mors 
Beskrivelse og evt. fotos:
Lørdag d.13 maj var jeg ude for at se om jeg kunne overliste et par af de langnæbede. Med mig var Junioren Simon Markussen og en ældre Senior fra foreningen. Simon havde aldrig fanget hornfisk, så i dag skulle det være. Jeg demonstrerede i 2. kast, at der var fisk. Lidt efter fulgte Simon med, og kunne efter en kort fight lande sin første hornfisk :) . Simon fik lov at lande 7 hornfisk, og jeg landede 8. Ud over dem havde vi kontakt til mange flere, og mistede en del. Dog kun fordi der skulle gemmes lidt til den forestående konkurrence.

Knæk og bræk
Simon R. Leth
Dato: d 5 april. Art: 4 stk.
      Havørreder
Cm:42-50+  Vægt:    ???? Agn: blink  Område: Syd Mors 
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Onsdag d. 5 april, var jeg ude at fiske med en af mine nære venner. Vi skulle ud at se om vi kunne gøre min lillesøster kunsten efter. Turen gik til Sydmors. Efter et par kast var der bud efter mit blink. Det var en flot havørred på 42cm. Jeg kastede endnu engang i samme retning. Igen var der fast fisk. Denne gang var det en havørred på 44cm. Det blev bedre og bedre. Men de var stadigvæk langtfra så store som den min søster havde fanget. Et par kast senere, var den gal igen. En ørred på 47cm, måtte lade livet. Senere på dagen fik jeg en nedfaldsfisk på lidt over 50cm. Den blev selvfølgelig nænsomt sat ud igen. Da jeg kom hjem og viste mine fisk til lillesøster, var hendes eneste kommentar: de er ikke nær så store som min. Og det måtte jeg jo give hende ret i....
K&B
Simon Leth

(Klik på billedet for stort billede)

(Klik på billedet for stort billede)

Dato: d 4 april.06 Klokken ca. 19.30 Art:Havørred Cm:   61 Vægt:    2,2 kg
       (renset vægt)
Agn: hjemmestøbt   
       hvidt blink 
Område: Syd Mors 
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Tirsdag d.4 april var jeg og min lillesøster på fisketur. Hun er fem år, og har aldrig fanget andet end små skaller. Det skulle der laves om på, så min pap far, lillesøster og jeg drog af sted til Sydmors. Klokken var halv otte da vi gik i gang. Efter 10 min. Blev der råbt på mig. Lillesøster havde kroget en fisk. Der blev fra starten af lagt det pres man nu kan ligge som femårig, men ind ville den ikke. Jeg tog en rask beslutning, og gik ud på det lave vand, hvor den lavede en masse ravage. Med et fast tag i nakken bliver den løftet ind. Det er først her, at jeg indser hvor stor den i virkeligheden er. Målebåndet viser 61cm. Sikke en lækker fisk. Fed og blank, og fyldt til randen med børsteorm. Resten af tiden brugte hun på at slæbe rundt på fisken. Det så rimelig komisk ud, for hun kunne knap nok løfte den. Det må siges at være noget af en debut havørred…
K&B
Simon Leth

(Klik på billedet for stort billede)

Dato: 7. feb. 06 Art:2 havørreder Cm: ca.37+33 Vægt:    ? Agn:   ophængerflue
    Juletræ GTI str. 6
Område: Syd Mors 
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Jeg var for 2. gang i år af sted efter fjordens grønlændere. Min fridag faldt heldigt sammen med måske årets indtil nu varmeste dag. Sådan føltes det i hvert fald med godt 5 grader i skyggen og høj sol. Vinden kom fra et nordvestligt hjørne og var frisk til jævn. Vandtemperaturen lå på lidt over frysepunktet Jf. DMI. Jeg ankom til fiskepladsen lidt før middag. Hurtigt fik jeg rigget fluestang og UL - stang med blink og ophængerflue til. Snart gik turen ned til vandet. I 3. kast med min UL - stang sad årets første ørred der - dejlig fornemmelse. Den havde taget ophængerfluen Juletræet GTI. Du kan se fluen her>> . Herefter gik der ca. 1 time inden der igen var bid. Igen var det ophængerfluen Juletræet GTI. Begge ørreder blev nænsomt og hurtigt målt og genudsat nede i vandkanten.
Simon ankom kort tid efter til fiskevandet (havde ringet og fortalt om den første ørred) Vi fiskede indtil ca. 16 tiden, men så eller mærkede intet herefter.
En dejlig og opløftende fisketur, som helt sikkert motiverer én til at komme af sted igen i den nærmeste fremtid. Det eneste minus var, at jeg ikke havde mulighed for at have et digitalkamera med mig, så jeg kunne have suppleret denne beretning med et par herlige billeder.

Mvh.

Michael Larsen

<< Tilbage