<< Tilbage

På fisketur 2007

 
MLF's Nytårskur d. 30. december 2007

 

Videoklip:

(Klik på billedet for videoklip)

 

 

(Klik på billedet for stort billede)



 

 

(Klik på billedet for stort billede)

 



 

(Klik på billedet for stort billede)
7 mand havde valgt at trodse den stride og kolde vind, der hærgede denne næstsidste dag i året. Dagen startede kl. 8.00 med rundstykker i klubhuset. Nok mest pga. hyggen men også vejret kom forsamlingen ikke af sted mod fiskepladserne før kl. 09.45. Der var blevet dannet 2 grupper, der begge havde valgt at satse på Nordmors. Den ene kørte helt op på toppen af Mors imens den anden gjorde holdt ved en af de klassiske pladser på vejen derop. Os der var taget helt op på Nordmors startede med at fiske i moderat tempo. Den stride og MEGET kolde nordvesten vind gjorde, at fingrene lige skulle vænne sig til forholdene. Derfor blev skrænter mv. taget godt i brug i starten, men snart var der godt gang i fiskeriet, og solen kom frem og begyndte at varme lidt. Hans Nørgaard startede med at fange en undermåler. Kort tid herefter står vi sammen og fisker og taler sammen. På et tidspunkt vil Erland hive sit blink fri af vandet, da en fisk pludselig angriber blinket og sidder fast i et kort øjeblik, hvorefter den desværre mister sit tag i blinket. Hans Jørgen har yderligere en efterfølger, hvorefter vi beslutter at gå tilbage til bilerne og forsøge strækket sydover. Den anden gruppe var ankommet og var gået i gang med at fiske. Eivind havde allerede landet sin første ørred – desværre også for lille, og Palle havde haft en lille en, som han mistede. Imens vi stod og talte sammen sprang en ørred pludselig helt fri af vandet lige ude foran os. Vi prøvede at fiske efter den, men den ville ingen ting. Kort tid herefter fik Palle fisk på igen. Denne gang kunne fisken vist nok holde målet, men ak – fisken trak det længste strå helt inde ved vandkanten og svømmede retur til fjorden. Inden vi kørte hjem havde Aksel også observeret en ørred springe helt fri af vandet, hvilket vi var lidt imponeret over, at der var ørreder, der gjorde det i dette kolde vejr. Desværre blev turen lidt spoleret af, at vi fandt nogle kæmpe store batterier på stranden, som bare var blevet hensynsløst smidt dér. Der var gået hul på de fleste af dem. Utroligt at nogen mennesker kan finde på sådan noget! (En mail er sendt til Kommunen i håb om, at de har tid til at komme og fjerne svineriet. Opfølgning: der er d. 3. januar 2008 indløbet en mail fra miljøingeniør Kaj Hyldig fra Morsø Kommune, hvori han fortæller, at batterierne nu er blevet fjernet.)
Klokken lidt over 14 kørte vi hjem til de varme klublokaler, hvor Hans Jørgen, der var kørt i forvejen, stod klar med de gule ærter med flæsk, kartofler og tilbehør lavet helt fra bunden af samt en lille dram til halsen. Det smagte himmelsk og en stor tak til Hans Jørgen, fordi han ville stå for madlavningen. Selskabet hyggede sig en god times tid, hvor bl.a. formanden kiggede forbi og ønskede godt nytår. Til sidst oprydning og opvask og herefter ønskede vi hinanden et godt nytår. Alt i alt en hyggelig dag.
MLF.
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
   
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)    
Julemotion d. 25. december 2007
(Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede)
Var på julemotion efter gydebanker - lidt motion skal man ha her i julen.
Billederne er alle fra Støjbjerg bæk, hvor der var mange banker. Talte ca. 10-15 stykker på det korte stræk jeg gik igennem.
Var også en tur ved Tæbring. Både ved omløbsstryget og nedenfor det fritlagte vandløb var der gydebanker - ca. 5-6 stykker
Så der må være nogle der er passeret røret ved udløbet .

Niels H. Larsen.
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
Vandløbstur d. 2. december 2007
(Klik på billedet for stort billede)

 

 

(Klik på billedet for stort billede)

 

 

Videoklip:
(Klik på billedet for videoklip)
Odderen el. måske en mink har allerede taget for sig af  ”julegodterne”.  Hans Jørgen, Jonas og undertegnede fik i hvert fald syn for sagen, da vi var taget på en lille vandløbstur denne søndag ved et af de meget små tilløb til en større å her på Mors, for at se om der var kommet gang i gydningen. Vi fandt kun et par gydebanker. Måske fordi det store optræk endnu ikke har fundet sted i dette vandløb, men det kunne måske også være pga. den betydelige store opstemning, der er kommet på vandløbet nedstrøms, fordi et stort træ er væltet i vandløbet sammen med noget andet krat og buske pga. den store mængde regn, der lige er faldet. Umiddelbart så det ud til at være en meget kraftig hindring for ørrederne. Derfor er nogle af disse billeder samt et kort med angivelse stedet også mailet ind til Natur og Miljø hos Morsø Kommune, hvor vi opfordrer dem til at tage action på sagen hurtigst muligt i starten af den kommende uge, da det er lige nu, at ørrederne trækker op. Vi fandt som sagt også en ørred på omkring 50 cm, der var blevet taget af en odder el. mink. Hovedet og et lille stykke af kroppen var blevet spist umiddelbart på brinken, hvor det var tydeligt, at den var blevet trukket op netop dér. Da vi tog den op for at se nærmere på den, væltede æg ud af den. I mudderet i nærheden fandt vi nogle spor fra dyret samt en lort, hvilket, vi tænkte, måske kunne bruges til at artsbestemme, om det er en odder el. mink el. måske noget helt tredje, der har været på spil. Alt i alt en hyggelig og god tur.
Mvh.
Michael Larsen
Opfølgning:
Der er i dag mandag(3.dec.) sidst på eftermiddagen indløbet en mail fra Natur & Miljø, Morsø Kommune, hvori de skriver, at de sender nogle folk ud og kigger på det i morgen tirsdag.
Der er indløbet endnu en mail fra Natur & Miljø, Morsø Kommune, hvor de skriver, at træerne er fjernet. Træer og stammer ligger nu på brinkerne og vil blive fjernet til sommer, når arealet bedre kan bære en traktor m. vogn.
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
Tur til Mariager Fjord d. 18. november 2007
 

 

(Klik på billedet for stort billede)

 

 

(Klik på billedet for stort billede)
7 mand havde valgt at forsøge sig i det østjyske denne søndag. Vi startede ved Ørnedalsbugten, hvor vi koncentrerede vores fiskeri ud mod Skovgårdshage. Eivind smed en på omkring målet på en wobler. Herefter tog vi til Hegedal. Her blev der fanget 2 undermålere af Hans og Nicolaj. Begge taget på flue - den ene på en Magnus Blodtud og den anden på en Hindsholmflue med bombardaflåd. Der var nogen skuffelse at spore på den lange køretur hjem til vores ø. Vi håber, at vores tur til næste år giver et bedre udbytte rent fangstmæssigt - men også vejrmæssigt, da vi hele dagen igennem måtte tækkes med en frygtelig tåge/ dis, der fjernede lidt af den vanlige idyl, der plejer at være omkring Mariager Fjord.
MLF
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
MLF’s interne havørredkonkurrence 2007 d. 4. november 2007

Videoklip:

(Klik på billedet for videoklip)

 

 


 

(Klik på billedet for stort billede)

 

 


 

(Klik på billedet for stort billede)
12 medlemmer af MLF – 9 seniorer og 3 juniorer havde valgt at bruge søndag d. 4. november 2007 til at jagte havørreden omkring Morsø’s kyster. Der var 3 præmier at kæmpe om. 1 Kinetic Seatrout kystspinnestang, 1 par neopren fiskehandsker og 2 pandelamper.
Efter de obligatoriske rundstykker, kaffe og sodavand delte selskabet sig op i grupper på 2 – 4 mand. En smuk novembermåned gik deltagerne i møde ude ved kysten. Ligesom vejret kan være lunefuldt i november, så var fiskeaktiviteterne det også. Nogle hold havde haft kontakt til mange, selvom de måske ikke havde været så store, andre til få og endelig var der nogle, der ikke havde mærket el. fanget noget som helst. Der var blevet genudsat en del undermålere, og Simon Leth – en af juniorerne mistede desuden en stor fisk omkring de 60cm. Der var 4 fisk medbragt hjem til indvejningen. Michael Larsen vandt 1. præmien for en havørred på 52 cm og 1,375 kg, Henrik Poulsen 2. præmien for en havørred på 50cm og 1,070 kg og Eivind Christensen 3. præmien for en havørred på 44cm og 0,760 kg. Vinderfisken havde i øvrigt mærker i skindet og en stor flænge i halen efter et møde med et garn.
 Efter præmieoverrækkelsen blev der budt på kage og kaffe el. sodavand af foreningen.
Præmiesponsorer: Gaver & Grej i Nykøbing og Morsø Lystfiskerforening
På gensyn næste år.
MLF
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
 
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)  
Grødedag i Votborg Å d. 21. oktober 2007
(Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede)
Søndag d. 21. oktober 2007 kl. ca. 10 stod en lille skare af medlemmer af MLF (i alt 10 mand sammenlagt dagen igennem) klar ved P-pladsen i den øvre del af Votborg Å. På programmet stod lettere vandløbsrestaurering i form af miljøvenlig grødeslåning samt udlægning af gydegrus, som MLF havde søgt hjem fra fisketegnsmidlerne. Et tilløb til Votborg å samt den øverste del af Votborg å skulle gåes igennem med høle og andre håndredskaber. Vi delte os op i mindre grupper, og så gik vi i gang. Tilløbet var forholdsvis nem at komme igennem, hvorimod den øverste del af Votborg å, der over de sidste 2 år er blevet fritlagt, var noget hårdere at komme igennem. Nogle steder var den mere eller mindre næsten groet sammen i græs mm. Men igennem kom vi. Midt på dagen kom en rendegraver og hjalp os med at udlægge de små 10 gydebanker, der var blevet markeret af tidligere på morgenen. Palles ”catering firma” stod som sædvanlig for en vellykket og yderst fornem middagsmad samt levering af våde varer dagen igennem. Kl. ca. 15 kunne alle tilfreds slappe af og nyde en velfortjent kop kaffe og småkage samt Øl el. vand for endt og vellykket arbejde. Humøret havde trods det store slid været i top hele dagen. Alt i alt en hyggelig og dejlig dag.
MLF.
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
Fiskeskole d. 7. oktober 2007
(Klik på billedet for stort billede)
Søndag den 7. oktober blev der afholdt fiskeskole. 5 unge mennesker mødte op for at prøve kræfter med kystens havørreder. Vejret viste sig fra sin bedste side – en let vind og vekslende skydække. Efter samling ved vores klubhus gik turen til Nordmors. Der gik ikke lang tid før der var bud. Efter en kort kamp kunne en mindre havørred landes og genudsættes. Der var tilsyneladende en mindre stime fisk inde, og lidt efter var der bid igen – igen en mindre havørred. Derefter skete der ikke så meget og madpakkerne blev fundet frem. Efter en bid brød skiftede vi plads. Der skete ikke så meget, men lige inden vi skulle hjem, kom der gang i sagerne. Først formåede de dygtige juniorer at fange en hammer! Ja, den holdt endda målet, og blev derfor hurtig aflivet og taget med hjem. En havørred omkring halvmeteren blev mistet og en undermålsfjordskrubbe blev fanget og genudsat. Herefter gik turen hjemover. Alt i alt en rigtig god tur.

Simon Leth
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
MLF's Ørreddage
2007
d. 29. og 30. september 2007
(Klik på billedet for stort billede)

 

 

(Klik på billedet for stort billede)

 

 

(Klik på billedet for stort billede)

 

 

(Klik på billedet for stort billede)

 

 

(Klik på billedet for stort billede)

 

 

Videoklip:
(Klik på billedet for videoklip)

 

 

Klik på billedet for stort billede)

 

 

Klik på billedet for stort billede)

 

 

Klik på billedet for stort billede)

 

 

Klik på billedet for stort billede)

 

 

(Klik på billedet for stort billede)
Ørreddagene 2007 vil nok mest blive husket som en vejrmæssig afvekslende oplevelse. Fra den ene yderlighed med vindstød af hård kuling og masser af regn om lørdagen til den anden med fjordblik stille vejr og solskin søndag middag. Der var lidt over 60 deltagere i dette års udgave af MLF’s ørreddage trods de meget fine præmier i år. Måske havde de MEGET dårlige vejrprognoser taget lysten fra nogle af de ekstra deltagere, vi havde håbet på i år. Der blev ligesom sidste år kun indvejet 14 fisk, men det er bestyrelsen bekendt, at der blev landet flere mindre fisk over målet, der dog ikke kunne gøre sig i konkurrencen. Nogle af deltagerne havde oplevet at ørrederne ikke ville det vigtigste – nemlig bide på, men bare fulgte efter eller stødte til blinket. Vinderfisken blev i øvrigt først fanget kl. 12.30 om søndagen. Resultatet blev som følgende:
 
1. præmie: Niels Jørgen Kristensen for en havørred på 56 cm. og 1730 gram
2. præmie: Kenneth Svendningsen -- ''-- 56,5 cm. og 1670 gram
3. præmie: Klaus Thøgersen -- ''-- 53 cm. og 1660 gram
4. præmie: Martin Bech -- ''-- 53 cm. og 1580 gram
5. præmie: Erik Søndergaard -- ''-- 54 cm. og 1525 gram
6. præmie: Niels H. Larsen -- ''-- 50 cm. og 1395 gram
7. præmie: John Svendningsen -- ''-- 51 cm. og 1305 gram
8. præmie: Poul Klausen -- ''-- 48 cm. og 1235 gram
9. præmie: Michael Larsen -- ''-- 49 cm. og 1150 gram
10. præmie: Susanne Worm -- ''-- 47 cm. og 1025 gram

Trods de begrænsede fangster var humøret i top i Fiskerhuset ved Gullerup Strand Kro. Folk
hyggede sig over en øl eller sodavand og amerikansk lotteri med mange flotte præmier
inden den egentlige præmieoverrækkelse. En repræsentant fra Spar Mors var mødt op for at overrække den meget flotte 1. præmie i form af en gavecheck på hele 2500 kr., som Spar Mors havde valgt at sponsorere konkurrencen med. Alt i alt et par gode og vejrmæssigt udfordrende dage, der gav kulør til ansigtet og appetit til flere spændende kystture i den kommende rigtige efterårssæson. MLF siger mange tak for deltagelsen i dette års ørreddage til såvel sponsorer som lystfiskere og på gensyn i 2008.
På vegne af MLF

Bestyrelsen.

(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede)
Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede)
Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede)
Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede)
Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede)
Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede) Klik på billedet for stort billede)
 
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)  
Lakse- og havørredtur til Gudenåen d. 16. september 2007
(Klik på billedet for stort billede)

 
(Klik på billedet for stort billede)


 
(Klik på billedet for stort billede)


 
(Klik på billedet for stort billede)



 
Videoklip(mobilkamera):
(Klik på billedet for videoklip)
4 mand fra MLF havde valgt at bruge denne søndag i det østjyske. Ole Nedergaard, Eivind Christensen, Nicolaj Thisted og undertegnede.
Velankommet til Guden åen og efter at have indløst dagkort ved Q8 tanken i Bjerring Bro, startede vi fiskeriet. Vi så hurtigt, at waders var en god ting at have på, da åen var meget dyb ret kort fra kanten og mange steder fyldt med grøde et stykke ud. Det skulle senere vise sig at få fatale følger for mig. Vi fiskede lidt hver for sig indtil middag, hvor vi mødtes ved pumpestationen for at spise. Der var ingen der havde fanget noget, men de fleste havde set fisk springe eller lave ravage oppe i overfladen. En af dem havde været meget stor, men da det var helt inde ved bredden, den havde huseret imellem grødden, var der tvivl om, hvorvidt det bare havde været en stor gedde. Det digitalkamera, jeg havde medbragt, gik desværre tør for strøm, efter at jeg havde taget de få billeder, I kan se til venstre. Herefter kørte vi et nyt sted hen. Undervejs talte nogen af os om at køre til i fjorden i stedet for, men vi besluttede os for at give det nye sted en chance. Her delte vi os. Jeg gik opstrøm imens de andre blev eller gik nedstrøms. Efter ca. 100 meter og efter at have set en pæn havørred på godt 50 cm. Springe fri af vandet, kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt min teleskop gaf henne i bilen(Jeg var den eneste der havde gaf med – de andre havde kystnet). Jeg overvejede et øjeblik at vende rundt, men overbeviste mig selv om at det nok ikke blev nødvendigt til de fisk, jeg måske fangede. Ved ca. 14.30 tiden mistede jeg mit 12 grams pool-blink(jeg havde kun 3’er spinnere med) over på den anden side i et træ. I irritation over dette og fordi blinkkassen med å-blink lå i ryglommen, satte jeg bare et kystblink på, som jeg havde til at ligge i en lille æske i forlommen. Ca. 10 kast herefter imellem grødekanten og midten af åen på min side faldt hugget. Det var tungt med nogle drøje hugbevægelser. Jeg fightede lidt med den, men fik den ikke rigtig op til overfladen. Men jeg syntes, at der var ved at falde ro over den allerede…så jeg regnede med, at det sikkert var en meget pæn havørred. Da jeg var en af dem, der ikke havde waders på men kun skridtstøvler…..fiskede jeg mobilen frem og ringede til Ole for at høre, om han ikke kunne skynde sig at komme for at hjælpe. Jeg havde ikke fuldendt samtalen, da fanden tog ved stangen og en rimlig blank kæmpe fisk sprang helt fri af vandet. Så kan det nok være, at jeg glemte alt om mobiltelefonen og blev meget nervøs. Fisken tog nogle hidsige udløb, og jeg følte, at jeg ikke kunne gøre andet end at følge den omkring 50 meter nedstrøms imens jeg ledte efter et sted, hvor grøddebrammen ikke var så bred. Endelig kom de 3 andre løbende. Jeg fik fremstammet noget i retningen af, at det fandme også var utroligt, at jeg ikke havde batteri på kameraet, så vi kunne have filmet det, hvis jeg nu mistede den. Ole gik straks i vandet med sit kystnet. Nicolaj fandt sin mobil frem og fik taget et videoklip af noget af fighten med en opkørt, hamrende nervøs og halv kommanderende fightende lystfisker med høj stemmeføring. Fisken havde nu placeret sig lige ude foran grødekanten og var endnu engang oppe i overfladen, imens jeg forsøgte at lægge mere pres på den. Den tog stadigvæk noget line nu og da. Efter et stykke tid var den ved at blive træt, men havde alligevel formået at bore sig ned i grøden. Ole kunne stadigvæk ikke nå helt ud til den, og til min store ærgrelse slap blinket pludseligt sit tag i fisken. Det tog i hvert fald en ½ time før jeg kunne koncentrere mig om at fiske effektivt igen. Den fisk glemmer jeg ikke foreløbig, men jeg er næsten 100% sikker på, at jeg vil derned til næste år igen. Fisken blev af de andre 3 anslået til 100% at have været over de 70 cm.- måske omkring de. 80 cm., rimelig blank, 4-5 kg og måske en laks. Lidt senere mødte jeg en lokal lystfisker, der næsten var sikker på, at det måtte have været en laks. Han kunne i øvrigt fortælle, at stykket, vi fiskede på, var et af de bedste til laks. De eneste fisk vi fik på land var en lille gedde til Eivind på 55 cm og 4 aborrer til Ole. Men en helt igennem hyggelig og spændende fisketur trods det magre fangstudbytte. Ca. kl. 18 vendte vi snuden hjemad igen. Da vi krydsede broen kom den lokale lystfisker, som vi alle havde talt med, gående tilbage langs åen, imens han hævede en meget pæn fisk op foran sig……han fik et anerkendende hilsen med bilhornet.
Mvh.
Michael.
Odder på Nord Mors d. 24. juli 2007
Videoklip:
(Klik på billedet for videoklip)
Var afsted på Nordmors den anden aften, dog kun med kamera, for at se om de rygter, jeg havde hørt om mange springende fisk på lokaliteten, holdte stik. Jeg så flere fisk, der sprang, men blev så forstyrret af en ilter odder, der kom svømmende forbi mig. Den hvæssede godt og grundigt af mig....var godt gal i skraldet i det øjeblik over, at jeg stod og kiggede på den, imens den jagede ned langs kysten. Nå men den fangede ihvetfald godt med småfisk. Jeg så den svømme mod og kravle på land et par gange for at fortære fangsterne. Jeg fik taget lidt videoklip af den, da den var holdt op med at hvæsse, dog er kvaliteten ikke for god, da det var ved at være ret mørkt. Håber det går alligevel.
Mvh.
Michael Larsen
Fiskeferie ved Omme Å d. 17. - 20. juni 2007
(Klik på billedet for stort billede)

 

(Klik på billedet for stort billede)

 

(Klik på billedet for stort billede)
SOMMERFERIE… eftersom jeg var tidligt færdig med diverse årsprøver havde jeg rigeligt med tid. Så hvad var mere nærliggende end at bruge et par dage nede ved sin gamle mormor (og Omme Å)? Søndag aften susede jeg sydover, og knap var jeg kommet ind af døren, før jeg drønede af sted på mormors gamle cykel . Den første time fiskede jeg opstrøms-wobler, men det gav ikke noget. Først da jeg begyndte at fiske nedstrøms, og lod den lille wobler dunke ned i sandbunden, skete der ting og sager. Mandag købte jeg dagkort til Grinsted sportsfiskerforenings stræk af Omme Å. Her blev det til en flot lille stalling, samt en par strømskaller, der var så små at de røg op i græsset når man gav modhug – fiskene blev alle taget på tørflue. Tirsdag gik med endnu mere nedstrøms wobler og små plettede ”brunørreder”. Fangede alle størrelser fra 10 – 35 cm. Desværre var jeg nødt til at ”gokke” en da den havde slugt wobleren . Onsdag blev det ikke til så meget seriøst – brugte meget af dagen med parabolen og mormors boller med nutella, men om aftenen tog min onkel og jeg en tur i P & T. Det var faktisk en okay oplevelse. Vandet var dejligt rent, bunden stenet og fiskene var rigtig flotte og med HELE finner. Fik et par stykker på 1,5 kg på flue (en sort Wollybugger). Torsdag pakkede jeg sammen og rejste hjem.

Simon Leth
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
Geddetur til
Glenstrup Sø
d. 9. juni. 2007



(Klik på billedet for stort billede)


(Klik på billedet for stort billede)
Lørdag d. 9. juni.
Årets geddetur til Glenstrup Sø. Der var lejet 2 både med motor til de fire personer, der deltog.
Vi må nok sige at , at vejrguden var med os. Høj sol 25-30 grader og næsten ingen vind - så det var godt med solcreme på, inden vi startede fiskeriet .
Trods det gode vejr var det skidt med fisk. Dette skyldes til dels den meget varme , der havde fået grøden højt op i vandet.
En 14 dage tidligere havde nok været bedre. F.eks kunne man slet ikke fiske inde ved sivkanten, hvor vi plejer at fange mange fisk.
I alt fik vi 7 gedder, hvor den største var på 3,7 kg, 6-7 aborrer og en enkelt lille søørrede på ca. 25 cm.
Normalen var nok 20-25 gedder plus diverse aborrer.
Men alt i alt en god tur.

Niels H Larsen
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
MLF's Hornfiskedag
2007
d. 20. maj. 2007
Videoklip:
Klik på billedet for videoklip)

 
(Klik på billedet for stort billede)

 
(Klik på billedet for stort billede)

 
(Klik på billedet for stort billede)

 
(Klik på billedet for stort billede)

 
(Klik på billedet for stort billede)

 
(Klik på billedet for stort billede)
Årets åbne Hornfiskekonkurrence 2007 vil blive husket for det gode vejr, de mange fangster og Juniorernes sejrsgang. Der deltog 45 i konkurrencen, heraf havde en del juniorer også tilmeldt sig fiskeskolen.
De, der var mødt ind i klublokalerne fra morgenen af, kørte næsten alle sammen ned til det sædvanlige sted på SydMors, hvor der de sidste 2 år er blevet afholdt fiskeskole. Der var allerede lystfiskere på pladsen og hele vejen rundt i vigen, da vi ankom. Over 50% af alle deltagerne befandt sig helt sikkert rundt om vigen, men der er næsten også garanti for hornfisk i området. Dette skulle også vise sig at holde stik i år. Langt de fleste fik hornfisk og mange flere end én. Der blev set en enkelt pæn havørred på fiskepladsen, men der blev ikke landet en eneste ørred i hele konkurrencen. Præmien går videre til næste konkurrence. Igen i år viste det sig, at bobleflåd og sildestykker var det mest effektive og stabile fangstmetode på fiskeskole-pladsen. Der blev også fanget på flue og blink med silketråd eller krog, men for de flestes vedkommende var dette fiskeri svingende dagen igennem mht. til fangster, hvorimod dem der fiskede med sild bare blev ved med at hive på land.
Vinderne af MLF’s Hornfiskekonkurrence 2007 blev:
  1. Præmie: 8’ 2-delt UL-stang
    Frederik Rettig (Junior) for en hornfisk på 73cm og 455 gram.
     
  2. Præmie: ABU Cardinal fastspolehjul (Retro model)
    Allan Christiansen (Senior) for en hornfisk på 75cm og 450 gram.
     
  3. Præmie: Grejboks med assorteret fiskegrej i.
    Katri Gravgaard (Junior) for en hornfisk på 68cm og 415 gram.

Præmie sponsorer: Gaver og Grej i Nykøbing & Morsø Lystfiskerforening.
Der blev ved indvejningen samlet underskrifter ind til fordel for Guden Åen.
Vi takker deltagerne og sponsoren for en dejlig dag og håber på et forhåbentligt gensyn til næste år.

Morsø Lystfiskerforening - MLF

(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
Store Geddedag d. 13. maj. 2007

(Klik på billedet for stort billede)

Ole Nedergaard deltog i Thylands Lystfiskerforenings geddekonkurrence ”Store geddedag”, der søndag d. 13. maj 2007 blev afholdt ved den naturskønne Førby Sø lidt udenfor Nr. Vorupør i Thy. Ole beretter:
Fisketuren gik fint, men jeg fangede kun 3 små gedder. Vinderen blev Bo Poulsen , som fik en gedde på ca. 3,7 kg. Den blev fanget ca. 15 min. før konkurrencen var slut. Ellers var den største på 1,3 kg.
Mvh.
Ole Nedergaard

 
Aftenkystfiskeri på Sydmors. d. 26. april. 2007
Videoklip:
Klik på billedet for videoklip)


 
(Klik på billedet for stort billede)

 
(Klik på billedet for stort billede)
Torsdag d. 26. var klubaften henlagt til aftenkystfiskeri. 10 medlemmer af MLF havde valgt at deltage – 8 seniorer og 2 juniorer. Det tog ikke lang tid for forsamlingen at blive enige om, at der skulle forsøges på Sydmors, da der havde været flere meldinger på, at hornfisken var ankommet. Det havde været en stille dag, men hen under aften var vinden taget lidt til i styrke, og der var små bølger på vandet skråt mod land, da vi ankom til fiskepladsen. Der gik ikke lang tid, så havde Torben sin første hornfisk. Den blev hurtigt genudsat. Kort tid efter fik Aksel bid et godt stykke ude. Det var en pæn ørred, et stykke over målet og i god stand. Lidt senere lykkedes det igen for Aksel at lande en ørred. Denne var omtrent samme størrelse som den forrige. Herefter fortrak selskabet til en bænk ved strandkanten, hvor der blev disket op med kaffe og Palle’s kones dejlige hjemmebag. Snakken gik frem og tilbage et godt stykke tid. Vinden havde lagt sig helt nu, og junioren Nicolaj Thisted gik alene ud i fjorden og forsøgte sig igen i den svindende aftensol. En del af selskabet fulgte efter lidt senere. Lige inden solen forsvandt fik Nicolaj flex på klingen. Han kunne kort tid efter lande en pæn hornfisk. Aksel kopierede hans bedrift lidt efter, med en hornfisk på samme størrelse. Så man kan roligt sige, at det var Aksels aften….denne flotte april aften. Der var tidligere på aftenen blevet set store mængder hornfisk langt ude i en strømrende…..så hornfisken er for alvor ved at indfinde sig ved Morsøs kyster, så det er bare med at komme af sted med fiskestangen og tage kampen op med de langnæbede.
MLF
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
Limfjordens Ørreddage og Fiskeskole. d. 14. og 15. april. 2007
Videoklip:
(Klik på billedet for videoklip)
Videoklip:
(Klik på billedet for videoklip)
(Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede)
4 seniorer og 1 junior fra MLF havde valgt at deltage i weekendens konkurrence, der var arrangeret af Struer Kystfiskerforening. Fiskeriet måtte påbegyndes kl. 05.00 lørdag morgen. Det valgte 2 af deltagerne fra MLF at udnytte på Nordmors inden rundstykkerne i klubhuset kl. 07.00. Det var utroligt lavvandet denne morgen, hvilket det var hele weekenden pga. den lange tid med østen vind. Alligevel lykkedes det junioren Simon Leth at lande en havørred på 45cm. Han valgte dog at genudsætte den, da han fandt den for trind og ikke i særlig god kondition. Herudover blev der spottet en enkelt fisk i overfladen.
Efter morgenmaden i klubhuset, blev vi enige om at dele os i 2 grupper. Begge grupper startede på Sydmors. Det gav ingen fisk til vores hold(Simon, Hans og Michael) og heller ikke det andet(Eivind og Torben).Vi kørte i stedet til Nordmors hen af eftermiddagen. Vi forsøgte os på en velkendt fiskeplads, men igen uden held. Det eneste opløftende var en pilsner og den aftensmad, der blev tilberedt og indtaget på stranden.
Efter maden forsøgte vi os igen på Sydmors indtil solnedgang. Der blev spottet en enkelt fisk, der var oppe og vende i vandoverfalden, men den ville ingen ting. Hans havde en enkelt lille ørred på, men den hoppede af. Den anden gruppe havde heller ikke fanget noget.
Næste dag var der arrangeret fiskeskole parallelt med Limfjordens Ørreddage. 3 friske juniorer(udover Simon) stod klar til at tage udfordringen op med fjordens ørreder. Vi tog til en plads på Sydmors, som altid plejer at give fisk. Efter at have spist rundstykker fik juniorerne en introduktion i fiskepladsens fødeemner, standpladser og fiskestrategier for fiskepladsen. Men lige meget hjalp det. Der blev ikke fanget nogen fisk. Simon var tættest på med en stor følger. Desværre fik han bundbid og ørreden fortrød og vendte om. Men på trods af de manglende fangster hyggede juniorerne sig gevaldigt i hinandens samvær. Kl. 13.30 sluttede fiskeskolen.
Herefter kørte vi mod Struer for at være med til indvejningen. Man kunne også vinde fine præmier på deltagerbeviset – bl.a. fiskerejser mm. Torben og Eivind ankom også dernede. De havde været lidt mere heldige om søndagen. Torben havde mistet en målsfisk inde ved vandkanten og Eivind havde landet en havørred på 43 cm, som han havde med til indvejningen. Den kunne desværre ikke indbringe ham en præmie i dette års udgave af Limfjordens Ørreddage. Så det var utroligt nok ikke mange ørreder MLF kunne levere fra vores Ø i år, men mon ikke vi kan gøre det bedre til næste års konkurrence. Læs i øvrigt mere om afviklingen af dette års Limfjordens Ørreddage inde på Struer Kystfiskerforenings hjemmeside http://www.skf1990.dk/

MLF
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
Kadavere ved rensningsanlæg d. 17. april 2007
(Klik på billedet for stort billede)
Jeg skulle lige en tur ud med stangen tirsdag morgen .Jeg kørte ud til rensningsanlægget ved Nykøbing. Det med rensningsanlægget er der åbenbart én, der har taget bogstaveligt ,efter det fiskeaffald at dømme der lå i strandkanten. Et par meter ude lå der lige så meget .Det var torsk og fladfisk ,så det har trods alt ikke været (vadegarn) nb. jeg fangede ikke noget!

Hilsen
Kaj Ove Sørensen
Nordsjællandske kystørreder d. 1. til d. 4. april 2007
(Klik på billedet for stort billede)

 

(Klik på billedet for stort billede)

 

(Klik på billedet for stort billede)

 

(Klik på billedet for stort billede)

 

Videoklip:
(Klik på billedet for videoklip)
Min far og jeg tog d. 1. april over for at besøge min studiekammerat Franz i Rørvig ved Nykøbing Sjælland. Vi skulle se deres hus, som de næsten var færdig med at bygge, men der skulle selvfølgelig også fiskes. Dette blev forsøgt flere steder fra Korshage ved indsejlingen til Isefjorden og op til Gniben på spidsen af Odden. En enkelt dag var vi nødt til at fortrække til Isefjorden pga. vinden.
Den første aften var vi kun på en kort tur ved Korshage og Klint. Vi så ørreder i overfladen ved Korshage, men de ville ingenting. Ved Klint blev det til en pæn skrubbe til Franz på orm og bobleflåd.
Dagen efter startede vi ud med at køre til et af Franz’s favorit steder, hvor han tit dyrker UV- jagt. Her havde vi før fanget ørreder, men det skulle ikke være denne gang. Efter en del sondering rundt til flere fiskepladser tog vi i stedet ned til Lumsås Strand. Stranden er udover havørreder kendt for dens store bestand af hugorme og snoge, der ligger og slikker sol i ly for vestenvinden nedenfor skrænterne i hybenbuskene langs stranden. Vi så tilsammen mindst 15 hugorme og 3 snoge denne eftermiddag. Min far var den eneste, der fangede noget. Det blev til en flot stålblank havørred på ca. 53cm og endnu en på 43cm på orm og bobleflåd. Begge fisk havde meget løse skæl og var i god stand, hvilket var tilfældet for alle de fisk vi fangede derovre. Havørreden på 53cm gylpede en halvfordøjet brisling op, da nerverne i fisken fik den til at sprælle en sidste gang.
Dagen efter var vinden taget til i styrke fra nord og nordøst, hvilket gjorde, at vi var nødt til at tage ind i Isefjorden. Vi valgte at fiske nede ved Nakke. Det blev til 4 havørreder imellem 42 – 45 cm. 1 på orm til mig, 2 til min far på blink(Stripperen) og 1 til Franz på blink(Stripperen).
Den sidste dag var vinden drejet til vest, og vi kunne igen være ude på Nordkysten. Vi kørte til Lumsås Strand igen. Vi så igen en del hugorme dog ingen snoge. Franz var den eneste der fangede noget denne dag. Det blev til en flot havørred på 56 cm taget på blink (Stripperen). Vi forsøgte et par andre fiskesteder inden vi vendte snuden hjem til Rørvig.
Nordkysten derovre bærer præg af store sten ved flere af hotspotene – både i vandet og på stranden, hvilket kan gøre vadning noget besværligt, men fiskeriet utroligt spændende. Bundforholdene er meget varieret med bl.a. store blæretangsskove med sandpletter og badekar overalt.
Vi fangede ikke flere eller større fisk, end vi ville have kunnet fange i Limfjorden på 3½ dages fiskeri – måske nærmest tværtimod….. Men fiskene var generelt i bedre stand og med MEGET løse skæl. Herudover er chancen for rigtig store fisk nok noget større derovre. Jeg så selv en kæmpe havørred springe helt fri af vandet. Den var 100% sikkert over de 3 kg…..vil anslå den til at have været imellem 4 og 5kg. Herudover snakkede vi med en lystfisker ved stranden, hvor en af hans fiskekammerater pludselig ringer oppe fra Odden et sted og beretter, at han lige har landet en fisk på den gode side af 4kg.
K&B
Michael Larsen
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
MLF’s Kystcup 2007 d. 18. marts 2007
(Klik på billedet for stort billede)
 
Videoklip:
(Klik på billedet for videoklip)
Søndag d. 18. marts afholdte MLF deres interne fiskekonkurrence Morsø Kystcup. Vejrudsigterne havde, trods flere dage med strålende vejr og gode fangster til flere medlemmer af MLF, ikke været for gode op til konkurrencedagen. Desværre skulle det vise sig, at metrologerne for en gang sin skyld havde ret i deres forudsigelser. Vejret bød på stiv kuling med vindstød af stormstyrke. Hertil forekom der hyppige kraftige haglbyger, med hagl på størrelse med Pinocchio – kugler. Vinden tiltog yderligere i løbet af dagen, og deltagerne blev derfor enige om at stoppe, ”mens legen var god” allerede lidt over middag, hvor selskabet fortrak til klublokalerne på Enghavevej til lystfiskerhistorier, kaffe og kage. Der deltog 5 seniorer og 1 junior. Fiskeriet blev forsøgt flere steder bag høje skrænter i Sydthy og Nordthy, der kunne dække for den værste vestenvind. Til sidst lykkedes det for gruppen at finde et dejligt sted med forholdsvis megen læ, og da Solen tilmed bestemte sig for at titte frem for en længere bemærkning, var det med at få madpakkerne, sodavand og kaffe ”hældt indenbords” i en fart. Der blev ikke set, hørt, mærket, mistet eller fanget havørreder denne dag. De gode præmier ligger og venter til den næste konkurrence. Inden vi fortrak fra fiskepladsen for at returnere til Mors, oplevede vi 3 sæler, der på den mest besynderlige måde ”skød” omtrent halvdelen af deres krop op over vandet, hver gang de skulle se, hvad vi lavede. Der gik til sidst nærmest sport i at kunne spotte en sæl, der ”poppede” op ude blandet bølgerne i den frådende Limfjord. Alt i alt en dejlig og hyggelig fisketur trods alt.

MLF
Foreningstur Bromølle Å d. 4. februar 2007
(Klik på billedet for stort billede)

 

(Klik på billedet for stort billede)

 

(Klik på billedet for stort billede)

 

(Klik på billedet for stort billede)
2 juniorer og 2 seniorer havde valgt at forsøge sig i Bromølle Å efter blanke ”grønlændere”. Vi ankom ca. kl. 9. Vejret var overskyet med enkelte solstrejf. Lufttemperaturen lå imellem 5-7 grader. Fiskeriet var ikke specielt godt. Vi gav det godt 2 timer, så gjorde vi status. Der var blevet set en enkelt lille fisk, der var oppe og vende i overfalden, da solen for en kort stund stod fri imellem skyerne. Herudover var der én, der måske havde haft et enkelt hug. Vi blev hurtigt enige om, at de fleste ”grønlænderne” nok stadig var ude i fjorden. Snart gik turen retur mod Morsø’s kyster i håbet om, at vi ville finde ørrederne. Efter ca. en ¾ time var vi ved en typisk vinterplads på Sydmors. Vores teori skulle hurtigt vise sig at holde stik – i hvert fald for nogen af os. Formanden startede ud med at miste en pæn blankfisk ved den første plads han fiskede ved. Herefter havde Michael en fisk med inde og vende ved stangspidsen. Ca. kl. 13 kom den første og eneste fisk på land. En blank og velproportioneret ”grønlænder” på dejlige 43 cm, som faldt for Formandens Sølvkrogen Favorit 12 gr. blanke blink. Han havde herudover kontakt med en enkelt ørred mere. Herefter så eller mærkede vi ikke mere, og vi fik travlt med at komme hjem for at se Danmarks bronzekamp i VM – herrehåndbold. Alt i alt en dejlig tur.
Vh.
Niels, Simon; Nicolaj og Michael

 
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)
 
(Klik på billedet for stort billede) (Klik på billedet for stort billede)  

<< Tilbage